Rindumgaards Allé, Ringkøbing
Velkommen til Rindumgaards Allé i Ringkøbing.
Her opfører vi 12 moderne og rummelige rækkehuse til udlejning. Tæt på indkøbsmuligheder, ROFI Centret, Ringkøbing Skole, Ringkøbing Gymnasium og områdets daginstitutioner. Derudover er Ringkøbing bymidte blot 2 km fra bebyggelsen.
![NZ6_7476_HDR](https://jbtherning.dk/wp-content/uploads/2022/08/NZ6_7476_HDR-scaled-e1659336054689.jpg)
![NZ6_7456](https://jbtherning.dk/wp-content/uploads/2022/08/NZ6_7456-scaled.jpg)
![NZ6_7464_HDR1](https://jbtherning.dk/wp-content/uploads/2022/08/NZ6_7464_HDR1-scaled-e1659336271812.jpg)
Om rækkehusene
De nyopførte rækkehuse bliver i ét-plansbebyggelse med ensidig taghældning. Husene leveres med fuld gulvvarme og ventilationsanlæg, som sikrer det gode indeklima.
Udvendigt etableres der have med træhegn, græsplæne, belægningssten samt hække.
Foran rækkehusene bliver der opsat carport med plads til en bil.
Det bliver desuden muligt at parkere yderligere en bil på egen grund, der derudover vil omfatte skur, træhegn og hække.
Indretning
Fra det første møde med husets lyse entré, har du også adgang til husets bryggers med etablerede håndvaske og mulighed for opsætning af vaskemaskine og tørretumbler. I forlængelse af entréen finder du ligeledes husets badeværelse med brus, glasvæg og praktisk, væghængt toilet. Badeværelset bliver desuden beklædt med lyse, moderne kliniker i 60×60.
I både entré og badeværelser integreres der spot i loftet.
Fra entréen har du også adgang til husets køkkenalrum. Rummet er indrettet med lyst inventar fra Svane Køkkener i model Vision og her finder du ligeledes alle husets hvidevarer; rummeligt køle/fryseskab, ovn i arbejdshøjde, kogeplade, emhætte samt opvaskemaskine.
Stue og køkkenalrum er indrettet med et stort vinduesparti, der giver et naturligt og skønt lysindfald til opholdsrummet. Alle vinduer og døre er desuden i træ/alu.
I forlængelse af stuen finder du husets værelser. Type B har 2 værelser, mens Type A husene indeholder 3 værelser. Husets soveværelse etableres med stor skabsvæg, så der er god opbevaringsplads allerede ved indflytning.
Der etableres døre i køkken/stue samt soveværelse, således at haverne kan tilgås direkte herfra.
Trægulvene er i laminat af fabrikat Wallmann i model ”Elfenben”. Et lyst og moderne gulv, der passer til husets indretning og er praktisk at holde. Lofter bliver udført i træbeton i lys farve (Troldtekt).
Der bliver desuden lagt tomrør til installation af EL bil.
Yderligere bliver der indlagt fibernet fra Norlys.
Forbrug af El, Vand og Varme afregnes direkte til forsyningsselskaberne.
Boliger står klar til indflytning d. 01.08.2022.
Se billeder af boligerne her
Status på tilgængelige boliger
Opdateres løbende
![Oversigtsark25_10](https://jbtherning.dk/wp-content/uploads/2022/01/Oversigtsark25_10-scaled.jpg)
NYHED!!! Vi kan nu med glæde informere om, at vi kommer til at opføre endnu 12 nye, moderne rækkehuse i Ringkøbing. Projektet vil være inspireret af byggeriet på Rindumgaards Allé, hvor alle 12 rækkehuse allerede er udlejet. Så hvis du allerede nu ønsker at være den første til at høre mere om projektet, kan du skrive dig op lige her.
De 12 nye rækkehuse forventes at stå færdigbygget start/medio 2023.
Type A rækkehus
Type A rækkehusene er de største og indeholder tre værelser. Type A rækkehusene rummer 105 m². Se plantegningen herunder.
Pris: 8.950,- (+ 3 måneders depositum)
Type B rækkehus
Type B rækkehusene er næststørst, indeholder 2 værelser og husene strækker sig i alt over 100 m². Se plantegningen herunder.
Pris: 8.750,- (+ 3 måneders depositum)
![Skærmbillede 2021-09-25 kl. 11.19.06](https://jbtherning.dk/wp-content/uploads/2021/09/Skaermbillede-2021-09-25-kl.-11.19.06.png)
![Skærmbillede 2021-09-25 kl. 11.13.54](https://jbtherning.dk/wp-content/uploads/2021/09/Skaermbillede-2021-09-25-kl.-11.13.54.png)