Om JBT Herning

JBT Herning er etableret af Jens Bo Tranberg og Jesper Bo Tranberg tilbage i 2008, hvor selskabet også opkøbte sin aller første ejendom. En erhvervsejendom i Ikast skulle bane vejen for en spændende udvikling med både charmerende ejendomme og nye, moderne bygge-projekter. Som navnet indikerer er langt de fleste af JBT Hernings lejemål beliggende i Herning og omegn, men nye, spændende projekter er også at finde i eksempelvis Ringkøbing. JBT Herning rummer primært lejligheder, rækkehuse og mindre huse i nyopførte områder.

I JBT Herning er udvikling et centralt begreb i den måde forretningen drives på. For os er det mindst lige så interessant at være med til at præge områder og dermed også byernes ejendomsudvikling. Derfor er det også i vores interesse at holde os opdateret på byplaner, nyudstykkede jordområder og innovative byggeprojekter. På den måde sikrer vi os, at JBT Hernings lejere får mulighed for at rykke ind i moderne ejendomme i spirende områder.

“Jeg havde en drøm om at opkøbe og administrere ejendomme, men sådan en type iværksætterdrøm er ikke helt så simpel. Det kræver nemlig en hel del overhovedet at komme i gang, så derfor ville det aldrig være lykkedes uden benhårdt arbejde og gode år med fornuftige og vellykkede investeringer. Men dialogen med lejerne og alle de spændende aspekter i erhvervet er det hele værd.”

– Ejer, Jesper Bo Tranberg

Jesper Bo Tranberg

Jesper driver til dagligt JBT Herning selvstændigt. Han beskæftiger sig med alt fra lejekontrakter, opkøb af nye projekter samt daglig vedligehold af ejendomme. Jesper bor med sin familie i Lind, og med en baggrund i cykelverdenen er en tur på cyklen stadig en ideel måde at koble af på.

Se vores ejedomme her